Prop og Berta dukketeater

Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig og få et uforpligtende tilbud. Du kan også ringe til mig på 22 34 42 71.

Prop og Berta dukketeater

Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig og få et uforpligtende tilbud. Du kan også ringe til mig på 22 34 42 71.

Prop og Berta Dukketeater - Børneunderholdning i top

Historier om den lille tykke mand Prop samt hans talende ko Berta,
og deres mange spændende oplevelser i skoven sammen med tyttebøvserne.
Spektakulært dukketeater i 3D, med stor underholdningsværdi for både børn og voksne.
Herlige historier med masser af skæg og ballade af forfatteren Bent Solhof. Dukketeater for hele familien. 

Prop og Berta som trækplaster

Prop og Berta er bedste venner og lever i et gammelt hus i udkanten af skoven.
De ønsker at leve i fred og fordragelighed med deres naboer. Inde i skoven bor den onde heks Fullatrix, som ikke kan lide naboer. Hun er fuld af magiske tricks og ved hjælp af disse, prøver hun at skræmme Prop og Berta til at flytte. De tager kampen op. Sammen med deres gode venner, tyttebøvserne, klarer de sig på finurlig vis igennem rigtig mange udfordringer.
Se om det lykkedes heksen at skræmme Prop og Berta og deres venner.

Men nu er det “Prop og Berta 50 år’

Den lille mand og hans ko kan i år fejre 50 års fødselsdag og 10 års jubilæum som dukketeater forestilling. Det er i år 50 år siden, Bent Solhof udgav Prop & Berta for første gang, og siden er den udgivet i utallige bogudgivelser, lydbøger og en stopmotion film fra år 2000 med prominente stemmer i castet. Mange voksne kan huske Prop & Berta fra deres barndom, hvorfor de stolt giver oplevelsen videre til deres børn, ligesom mange institutioner fortsat bruger historierne i hverdagen.        

Forestillingen Prop & Berta 50 år, handler om Props fødselsdag og alt hvad dertil hører af udfordringer og glæder for makkerparret i forbindelse med fejringen – og måske kommer “Tyttebøvser” også på besøg!

Dukketeatret er af højeste kvalitet, og forestillingen afvikles med god lyd og LED skærm som baggrund. Det giver en unik og interaktiv oplevelse af denne klassiske underholdningsform.

De forheksede blommer

Glæd dig til Prop og Berta Dukketeater med forestillingen ‘De forheksede blommer’.

Her kan man opleve det interaktive dukketeater med historier om den lille tykke mand
Prop samt hans talende ko Berta, og deres mange spændende oplevelser i skoven
sammen med tyttebøvserne.
I historien ’De forheksede blommer’ forgifter den onde heks Fullatrix Prop og Bertas blommer.
Forgiftningen er skyld i, at de begynder at gøre alting modsat og bliver uvenner med alle i byen og skoven.
Heldigvis kommer Tyttebøvserne Prop og Berta til undsætning.
Tag med dukkefører Kenneth Baun ind i eventyrets verden, som er elsket af både børn og voksne.
Forestillingen er for de 3-9 årige med deres voksne.

Dukkefører Tryllekunstner Kenneth Baun interagerer med børnene, uanset om det er et arrangement med få eller 400 tilskuere.
I forestillingen er der tænkt på det hele. De flotte rammer med fladskærm som baggrundskulisse, som dukkerne kan hoppe ind og ud af, kombineret med en flot lydkulisse, giver teatret et unikt udtryk.
De kendte sange fra univers er naturligvis også en del af forestillingen.

Stykket er velegnet for børn op til 9 år, men er skrevet så der også er gode grin for de voksne tilskuere. Hvert år skiftes der mellem de mest populære fortællinger kendt fra cd, film og tv. Grib chancen og tag med ind i eventyrets verden, der er elsket af både børn og voksne.

Det gode samarbejde mellem dukkefører Kenneth Baun og tilskuer skaber en rigtig god stemning.
Børnene får en oplevelse af, at have hjulpet Prop og Berta, så alt kan ende godt og lykkeligt og idyllen kan leve videre.

Børneunderholdning i top. Dukketeater for hele familien

Børnene er en aktiv del af showet. De er helt opslugt af historien og hjælper hellere end gerne.
Der er blandt andet brug for børnenes hjælp til at holde øje med ildebranden på gården,
hvor den rare dame og Berta bor.
Den meget rolige brandmand har selv lidt svært ved at få ilden slukket, så der er behov for børnenes hjælp til at puste flammerne ud.

Fullatrix har spærret Tyttebøvserne inde i et hult træ. Heldigvis kommer Prop og Berta forbi, og kan høre deres små stemmer inde fra træet. Børnene deltager igen aktivt, så det ved fælles hjælp lykkes at få Tyttebøvserne befriet.

 

Om Prop og Berta

Det var som ansat på “Pileparkens Fritidshjem” at Bent Solhof startede med at fortælle sine Prop og Berta historier. Efterhånden blev det tradition at når et af børnene havde fødselsdag, så fortalte Bent Solhof en fødselsdagshistorie om Prop og Berta. På et tidspunkt begyndte man at optage historierne på bånd. Bent Solhof sendte et af båndene med Prop og Berta historier ind til Danmarks Radio, hvor Gerhard Kaimer fik fat i dem. Det blev til i alt 9 historier om Prop og Berta i radioen i foråret 1972. I 1973 udkom den første LP hos pladeselskabet EMI Music. I løbet af årene er det så blevet til 17 Cd’er, med historier og sange om den lille tykke mand. Bent Solhof begyndte at rejse rundt og fortælle sine historier “live”, på biblioteker og i daginstitutioner o.s.v. i begyndelsen af 80’erne. I 1997 blev det så til en filmkontrakt med “Zentropa”, og efter mange overvejelser om, hvordan filmen skulle produceres, endte man med at blive enige om at lave en dukkefilm. At lave en dukkefilm er en langvarig proces og først i 2001 fik filmen om Prop og Berta præmiere.

 

Kontakt Tryllekunstner- Kenneth Baun

Du er også meget velkommen til at ringe på 22 34 42 71.

Hvad siger kunderne?

Den perfekte underholdning

Vi har flere gange haft besøg af dukketeatret Prop og Berta, og hver gang er det en rigtig god oplevelse for hele familien, spænding og en god historie for børnene og god humor så der også er lidt at grine af for forældrene.
Alt det praktiske kører, der er tjek på opsætning og tiderne bliver overholdt som aftalt.
Altid en rigtig god oplevelse, som bliver efterspurgt igen og igen af både børn,
forældre og især bedsteforældre. Kan kun varmt anbefales.

Plantorama 

5/5
Karina Nielsen

Prop og Berta Dukketeater

Super nærværende forestilling. Tryllekunstner Kenneth Baun skaber en fantastisk, sød og meget nærværende forestilling for børn helt ned til 6 mdr. Han får indraget børnenes kommentarer i sit teater og har tid til alle børn på en meget imødekommende måde. Børnene griner og deltager 100% i hele forestillingen. 

Den Levende Børnekultur i Holbæk

5/5
Lene Siewert / Gert Hansen

Jeg var i Plantorama i Odense i går sammen med mine børnebørn. Vi var meget begejstret også fordi det var en anderledes og mere levende måde at opføre dukketeater på.

Kan kun anbefales.

 

5/5
Birthe Johanne